Hot fusion er efter min erfaring til den erfarne extensions bruger. Hot fusion er meget usynlig metode men det er meget vigtigt, at man får det påsat korrekt, udtaget korrekt og vedligeholder det som foreskrevet.
Du skal bruge følgende remedier til påsætning af hot fusion.
Trin for trin påsætning af hot fusion
1: Inden påsætning skal dit hår skal være nyvasket, uden brug af balsam, hårkur og stylingprodukter og dit hår skal være helt tørt. Du starter med at frisere håret godt igennem, så der ingen filt er. Vurder altid hvor meget hårextensions der skal bruges. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra nedenstående.
100 g til et tyndt og fint hår.
150 g til et mellemlangt og mellem tykt hår
200 g til et tykt hår.
Dette er altid en vurderingssag og afhænger også af din egen længde.
Herefter opdeler du håret i nakken i en lige linje så der ca er 5 cm fra nakkehåret. Hold små hår væk med hårklemmen. Nu flottere og skarpere linje du laver inddelingen nu pænere bliver det.
2: Herefter tager du en tot af håret, totten skal gerne være ligeså tyk som dine extensions totter. Pas på, at du ikke tager en tot hår fra for bredt eller for stort område, da det ellers kommer til at trække for meget på håret efter påsætningen. Du tager dit plastiskskjold og trækker totten igennem og holder den fast med en hårklemme.
3: Du tager din varme connector og en tot af dine hair extensions og sætter den 0.5 cm fra hovedbunden på den tot du har frataget af eget hår. Herefter klemmer du varme connectoren omkring totten indtil keratinen er smeltet.
4: Når keratinen er blevet blød og opvarmet, tager du connectoren væk og bruger tommel og pegefinger til at rulle keratinen rundt om dit eget hår og vupti din første hot fusion hair extensions tot er påsat.
5: Nu fortsætter du hele vejen over til den anden side med en halv cm mellemrum imellem hver tot. Når du er nået til ende, opdeler du endnu en bane opad, ca. 1 cm imellem hver og gentager punkt 2 til 4.
Husk hele tiden at tjekke hvor langt de kan sættes op for ikke at være synlige, der skal være noget hår til ligge over totterne.
6: Dine totter skal fordeles så der både er til nakke og siderne af hovedet. En tommelfingerregel er, at man skal bruge 60 totter i nakken og 20 i hver side hvis man har 100 totter. Antal af totter afhænger af hårets tykkelse.
Når du skal have dine hot fusion totter af er det vigtigt, at du anskaffer dig en remover der kan opløse keratinen. Du drypper et par dråber på keratinen og knuser dette med en tang, herefter er de lige til, at trække af. Red håret igennem med en tæt kam så du får løse hår af. Sådan fortsætter du til du har fjernet alle totter.
Hvem kan anvende hot fusion
Hot fusion egner sig godt til et mellemtykt til tykt hår. Hot fusion kan påsættes i hår der mindst går ned til øreflippen.
Hvornår skal hot fusion udtages
Jeg anbefaler, at man fjerner totterne efter max 12 uger, 3 måneder.
Vil du gerne påsætte dine hot fusion selv eller bor langt fra Aalborg, kan du købe hot fusion extensions online på shoppen.