Er du træt af uønsket hårvækst og den daglige barbering med efterfølgende røde knopper og indgroede hår, så er hårfjerning i Aalborg måske noget for dig. Som noget nyt tilbyder jeg hårfjerning med det lækre mærke Perron Rigot i både hot wax og strip wax. Perron Rigot er det førende mærke indenfor voksbehandlinger på de store markeder som USA, England og Frankrig og har mange patenter på deres specieludviklet vokse.

Fordelene ved Perron Rigot voks er

  • Mindre smerter: De komplicerede formler sikrer, at alle hårene fjernes i første forsøg, så det ikke er nødvendigt, at vokse samme sted flere gange.
  • Mindre rødme: Perron Rigot fjerner hårene og ikke huden, da voksen effektivt indkapsler hårene og derved fjernes de alle ved første forsøg. Voksen indeholder desuden en masse plejende ingredienser som efterlader din hud smuk, blød og hårfri.
  • Ingen klistret hud efter behandling:
  • Mange typer af voks, både vegansk og hypoallergen til meget sensitiv hud

Vokstyper - Stripwax og hotwax

Hårfjerning med stripvoks også kaldet softvoks anvendes på store områder som f.eks ben, mave, ryg. Voksen påføres med spartel og fjernes med stripsstykker.

Hårfjerning med hotwax anvendes på mindre områder som armhule, ansigt og tæer. Voksen påføres med spartel i et tykt lag og fjernes i et helt stykke uden strip.

Hvorfor anvende Perron Rigot frem for andre voksmærker?

Perron Rigot voks indkapsler håret og fjerner det med roden uden, at gøre skade på huden. Derfor efterlader voksen din hud med mindre hævelse, rødme og irritation. Den udviklede før og efter behandling  som inkluderer jasmin olie og refreshing gel modvirker irriteret hud og huden føles blød og afkølet efter behandling.

Hvorfor hårfjerning fremfor barbering

Hårfjerning med voks fjerner hele håret med roden hvor barbering skærer håret over ved huden. Derfor giver hårfjerning følelsen af en blød og glat hud i længere tid. Voks giver dig også mulighed for, at blive helt hårfri ved gentagne behandlinger.

For, at opnå en forståelse for, hvorfor du kan mærke hårstubbe allerede dagene efter en voksbehandling er det vigtigt, at du har indsigt i hårets anatomi og fysiologi. Ved gentagne behandlinger kan du dog blive mere eller mindre hår fri .

Hårets fysiologi.

Hårets primære opgave er, at beskytte dig imod kulde og UV stråler samt hjælper håret med, at opretholde fugten i huden. Der findes forskellige hårtyper på din krop afhængig af hvor de sidder som f.eks hovedet, bryn/vipper og intim hår og de har hver især deres specielle formål.

Hårets anatomi.

Håret består af et hårskaft: Det som er over huden.

  • En hårrod: Det som ligger under huden.
  • Hårrejsningsmuskel: Som rejser håret ved f.eks berøring eller kulde.
  • Talgkirtel: Her produceres fedt der smører håret.
  • Hårløg: Dette ligger nederst i folliken under huden
  • Hårmatrix: Den levende del af håret, hvorfra håret vokser fra. Denne har direkte kontakt med hårpapillen som forsynes med blod så håret for næring

Under voksbehandling vil vi gerne ødelægge kontakten imellem papillen og hårmatrix, så denne ikke får blodforsyning til, at gro ude igen. Hårpapillen svækkes ved gentagne voksbehandlinger og derved hæmmes væksten og håret kan helt stoppe med, at gro.

Hårets vækstfaser sørger for, at gamle hår bliver erstattet med nye hår.
Vækstfasen inddeles i 3 faser
Anagene fase:
Starter i hårpapillen og kan varer 2 til 6 år, hastigheden for væksten varierer fra person til person og derfor vil nogen menneske opleve, at de aldrig kan få længere hår end til skuldrene i mens andre oplever, at håret gror som ”ukrudt”. Her spiller genetik en stor rolle, hvor længe håret er i den anagene fase som vi også kan kalde grofasen.  Ca 85 % af den samlede hårvækst på kroppen er i den anagene fase på hvilket som helst tidspunkt.  Dette betyder at 15 % af håret kan vi ikke trække ud som et levende hår, håret skal være levende for, at vi kan ødelægge matrix.

 Catagene fase
Efter den anagene fase kommer håret i den catagene fase efter 1-2 uger. Her sendes der signaler til kroppen om, at den anagene fase er slut og den catagene er startet. Under denne fase stoppes melanin produktionen, som giver farve til håret. Der opstår en programmeret celledød i matrix og håret slipper langsomt hårpapillen og håret dør gradvist. 1 % af den samlede hårvækst på kroppen er konstant i denne fase. I denne fase fornyes folliken og gør klar til et nyt hår. Hårsækken krymper sig sammen og skubber derved langsomt håret ud, det er disse hår du vil mærke efter få dage efter en voksbehandling, da de ligger lige under huden men skubbes ud.

Teologen fase:
Denne fase kaldes også den døde fase, her er der ophørt fuld kontakt imellem hårfolliken og paillen. Denne fase varer 2-4 måneder og ca. 14 % af kroppens hår er i denne fase på alle tidspunkter. Håret venter blot på at blive afstødt, plukket, vokset, børstet ud som naturligt håraffald. Imens hviler papillen og gør klar til, at danne et nyt hår.

Før hårfjerning

  • Hårene skal være ca 0,5 cm, men jeg oplever succes med kortere hår, men det optimale er 0,5 cm.
  • Peel huden dagen før en voksbehandling, med en body scrub. Perron Rigot har en fantastisk body scrub.  Det afhjælper indgroede hår og voksbehandlingen bliver mere effektiv.
  • Undgå sol i alle former i 24 timer inden behandling
  • Brug body lotion dagene op til men ikke lige inden en voksbehandling.

Efter hårfjerning.

Peel huden med body scrub et par dage efter din behandling og fortsæt med dette et par gange om ugen.
Anvend Perron Rigot cirepil hårvæksthæmmende creme hver dag, som hæmmer hårvæksten med op til 30 %.  Denne kan også købes hos mig. Produkterne kan købes her på tilbud

Smør dig ind hver dag med en god body lotion som fugter huden og minimerer indgroede hår. Jeg har også en speciel creme til dette i klinikken. Jeg har et lille prøve kit med de 3 nævnte produkter, så du kan mærke og se resultaterne inden du evt. vil have dem i større størrelser.

Undgå tætsiddende tøj 24 timer efter en voksbehandling, da dette kan medføre indgroede hår.
Undgå sol, sauna, svømmehal og hårdt fysisk træning hvor du kommer til, at svede i 24 timer efter behandlingen.

Du kan læse yderligere omkring hårfjerning og voksbehandling i Aalborg her

Indkøbskurv
Scroll to Top