Hvordan påsættes micro weft – La weave

påsætning micro weft extensions

Micro weft eller la weave som det også kaldes, er en skånsom metode imod dit eget hår. Da trenserne sidder fast i meget af dit eget hår. Metoden er en blanding imellem flet og easy weft, da der bruges både micro ringe og trenser der syes på. Hvordan man påsætter disse extensions kommer der her en guide til.

Du skal bruge følgende remedier til micro weft metoden:
Hårklemmer store og små

Spidskam

Loop nål

Micro ringe

Saks

Tang

Trense nål

Sytråd

Hårextensions i trenser/baner

Micro weft - trin for trin

1: Vask håret i shampoo inden påsætning. Undgå balsam, hårkur og andre stylingprodukter i håret inden, da dette kan få micro ringene til at glide.

2: Du skal altid starte påsætningen i nakken og arbejde dig opad. Du starter med at inddele håret i nakken i en vandret linje, ca. 5 cm fra hårgrænsen. Det er vigtigt at linjen er helt lige og brug en hårklemme til, at holde små hår væk. Vurder altid hvor meget hårextensions der skal bruges. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra nedenstående.

100 g trense er til et tyndt og fint hår.

150 g til et mellemlangt og mellemtykt hår

200 g til et tykt hår.

Dette er altid en vurderingssag og afhænger også af din egen længde.

3: Tag din hårtrense og mål fra den ene side til den anden af hovedet, ca 3-4 cm fra hårkanten og klip trensen til. Skal du bruge 150 til 200 g lægges trenserne dobbelt ved påsætning.

4: Find dine micro ringe og loop nål og kom ringene herpå. Tag en tot af eget hår fra et samlet område. Vær varsom med, at der ikke kommer for lidt og hellere ikke for meget hår med. Skub en micro ring på totten og klem den flad med en tang.

5: Tag en tot af eget hår ved siden af og det halve af håret fra den forrige tot og skub en micro ring  på dette og klem flad med en tang. Sådan fortsætter du til du er i midten af baghovedet og så starter du fra den anden side til du kommer til midten.

6: Saml de 2 totter i midten i en micro ring som du trækker på og klemmer flad.

7: Nu skal du til at sy. Så du skal bruge din trense nål, gerne en der buer, da dette er meget nemmere for dig og sytråd der matcher farven på håret. Tråd din nål med sytråd, langt nok så det rækker hele vejen rundt.

8: Start fra en ende og træk nålen igennem den dobbelte sytråd, så du laver en lås med tråden. Så syr du hele vejen rundt om trensen og eget hår bagved hvor micro ringene sidder og hele vejen hen til du kommer til trensekanten. Her skal du sørge for at få hæftet tråden rigtig godt så den ikke løsner sig og trensen glider af.

9: Nu har du påsat første bane og starter forfra fra punkt 2. Lav en ny inddeling ovenover den påsatte bane, gerne med lidt mellemrum, så der er lidt hår fri imellem. Nu længere du kommer op, nu længere skal trensen være da påsætningen skal gå helt frem i siderne. Vær hele tiden opmærksom på, at eget hår kan dække trensen ved opsætning efterfølgende.

8: ved udtagning af en påsat trense, starter du med, at klippe sytråden op og herefter tager du din tang og klemmer modsat på alle micro ringe og trækker dem forsigtig af. Når du har fjernet trensen, reder du varsomt håret med en tæt kam for, at fjerne løse og fældede hår.

Hvem kan anvende Micro weft/ la weave

Micro weft er en god metode til dig, der har mellemlangt hår eller mindst kan få det i en lille hestehale. Den egner sig godt til både tyndt og tykt hår.

Hvor ofte skal micro weft oprykkes

Micro weft skal oprykkes hver 8-10 uge. Det afhænger af, hvor fint et hår du har og hvor hurtigt det gror. I gennemsnit kommer mine kunder efter 8-9 uger for en oprykning

Vil du gerne påsætte dine micro weft extensions selv, få en veninde til det eller bor langt fra Aalborg, så kan du købe hår trenser online på shoppen.

Var dette indlæg nyttigt? del gerne tak

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest
Del på email
Email
Scroll til toppen